Sådan gør vi
Har din græsplæne brug for en kærlig hånd?
Kender du det...Græsplænen er henover sommeren eller vinteren, blevet brun og livløs. Der er opstået plamager, hvor græsset er gået på retræte. Det kan også være din græsplæne døjer med mos over det hele eller er blevet et paradis for alverdens ukrudt, som kløver, mælkebøtter, krabbegræs, tidsler og mange flere.
...er du haveejer, kender du med garanti til et af disse scenarier!

Processen bag vejens flotteste plæne
Frost og høj varme er hård ved din græsplæne. I vintermånederne gør sneen det svært for græsset at opnå det lys fra solen den har brug for og omvendt udtørres græsset og jorden i de varme sommermåneder.
Derfor er det vigtigt, at man giver sin græsplæne de bedste forudsætninger for at kunne klare de barske vejrskift.
Hos PlæneMester i Næstved ved jeg, at så snart jorden begynder at tørre op, så er det igang med at fjerne blade, grene og andet der ligger på plænen og forhindre, at den kan få lys og luft.
Dernæst skal vi have gang i græsplænen igen!
Det gør jeg ved, at vertikalskære græsplænen, hvilket afhjælper hvis græsplænen er blevet for tæt, kompakt eller er fyldt med mos og/eller dødt græs (filt). Der skæres små snit i græstørven, så luft, vand og næringsstoffer bedre kan nå ned til rødderne.
Så skal græsplænen have sine vitaminer!
For at give græsset en god start igen, efter sådan en omgang, så skal den have gødning og specielt kvælstof (N). Det stimulerer nemlig væksten og hjælper græsplænen med at blive grøn og tæt igen.
Skal der eftersås?
Eftersåning kan være nødvendigt, hvis der er opstået bare pletter og det klarer vi med markedets bedste græsfrø. Du kan endda vælge, hvis du har specifikke ønsker!
- Jeg har alt lige fra det klassiske plænegræs, golfgræs, græs der tåler megen trafik som hvis ungerne spiller fodbold i haven og mange flere varianter
Når jeg eftersår sørges der også for at de nye frø får den rette gødning. Den bedste gødning til nyesåning af græs skal indeholde et høj niveau af kvælstof (N) og ligeledes et højt indhold af fosfor, som bidrager til en prominent vækst og et stærkt rodnet.
PlæneMester er din græsplænes kærlige hånd!
PlæneMester er din vej til en sund og grøn græsplæne.
Om det er nyanlæggelse af græsplæne eller renovation af eksisterende græsplæne, så klarer jeg opgaven og gør din nabo misundelig!
